Denne Braunewell Essenheim Riesling Kalkstein er som navnet beskriver produceret med druer fra den kalkstensholdige jord omkring landsbyen Essenheim. Druerne er høstet i hånden og håndselekteret.
Høstudbyttet er på bare 39hl/hektar, som giver en dejlig koncentration i vinen
Vingårdene omkring Rheinhessen har rødder helt tilbage til det 17. århundrede, hvor de første tilflyttere begyndte at dyrke druer. Det var dog først i 1960’erne, at Adam Braunewell tappede den første vin. Siden overtog Axel og Ursula Braunewell forretningen og videreudviklede den til den moderne vingård, som den er i dag. Efterfølgende har sønnerne, Christian og Stefan, fortsat historien.
Alle druer er af højeste kvalitet og bliver nøje udvalgt og håndplukket før produktion. Familien er desuden meget optaget af bæredygtighed - noget som familien i højere grad begynder at bevæge sig i retning mod.
Braunewell er en familieejet vingård beliggende i byen Essenheim i den kølige Rheinhessen region, der ligger tæt på floden Rhien ved byerne Mainz og Frankfurt. Østpå ligger byen, Teufelspfad, der har mange forskellige vingårde med en bred palette af smage. Derudover ligger Blume, der er en af de mest berømte byer i området Selztal.
Gården har ca. 150.000 vinstokke, der er dyrket i den næringsholdige jord. Jorden har fået sin næring fra kalksten fra dengang, hvor arealet var dækket af hav. Det kølige klima er perfekt til at lave højkvalitets hvidvine og Pinot Noir.